canadagoose2011s bloggis
Vi har altid ignor ere, ignor ere andre og også selv ignor eret
Vi har altid ignorere, ignorere andre og også selv ignoreret. Endelig er den sidste, altid tåget øjne, ikke længere undslippe den uundgåelige kendsgerning.
År, startende antallet af vente? Denne gang går jeg elsker dig stadig, i dag, er vi blevet de forbipasserende. Kløften mellem dem, der aldrig kan overskrides.
Liv, begyndende med antallet af overtræk? Solopgang tid, sender dig et smil, skumring, men kan ikke se dig græde. Død fra to store.
Altid følt, har du ikke gå langt. Dream, bør du stadig er på vej hjem.
Vågn op, men det er tårer vådt håndklæde. Endelig forstå, at ikke alle drømme er kommet og indse, at ikke alle ord er kommet og sagt.
Livet i virkeligheden tør endda en skrøbelig svag ikke at nævne. En blomster, en gul blad, er verdens tusinder af år, jordrystende.
Dage, i virkeligheden, kan ikke modstå kontrol. Vinden over, en anden dag, regnen, men også sæson. Lifetime, der er et par i morgen?
Skrivet av canadagoose2011, 2011-12-12 06:40
Kommentera: